Bo alene eller sammen med andre?

Når du flytter hjemmefra for første gang, så står du med et svært valg. Du kan enten flytte et sted hen hvor du bor alene, eller os kan du bo sammen med andre. Sidstnævnte er især populært fordi der er mange penge at spare. Som ung (ofte studerende), er det knap med pengene. Derfor kan en husleje på 4-6.000 kroner om måneden ofte virke komplet urealistisk, medmindre man er 2-3 stykker. Derfor er der mange som vælger at flytte ind et sted sammen med en ven/veninde.

Fordele ved at bo sammen med andre

Der er en række fordele ved at bo sammen med andre, og dem kigger vi på her:

  • Det er ofte billigere. Ikke nok med man kan spare penge til husleje, så kan madlavning og lignende også blive mere økonomisk.
  • Der er altid selskab. Mange der flytter hjemmefra for første gang, føler sig en anelse ensomme. Ved at flytte sammen med en ven, så er der liv i huset
  • Flere til at deles om opgaverne. Selvom der er mere opvask, mere mad der skal laves osv.,  så er man flere om at dele opgaverne. Hvis man er god til at strukturere, kan det betyde det tager kortere tid at lave de praktiske (og kedelige) opgaver

Ulemper ved at bo sammen med andre

Det er dog ikke kun fordele at bo sammen med andre. Det kan være rigtig svært, og det kræver meget af en som person. Lad os kigge på nogle af ulemperne:

  • Det kan være svært at være HELT alene. Selvom man forhåbentlig har eget værelse, så er man stadigvæk ikke helt alene. Måske har roommaten lige kæresten over så man kan høre sex i baggrunden, eller måske spilles der høj musik.
  • Man skal gå på kompromis. Vi er alle forskellige, og ting som irriterer os ser andre måske ikke – og omvendt. Derfor er det mulighed for at der kan opstå nogle problemer der – f.eks. hører man ofte om venner der ikke lige er helt enige om hvor rent der skal være.
  • Der skal tænkes på ens roommate. Det er måske ikke tirsdag aften man skal invitere alle vennerne over, hvis ens roommate har eksamen næste morgen klokken 8. Der skal være en gensidig respekt, så man ikke bare kan være helt spontan.

Hvad bliver valget så?

Der er masser af fordele og ulemper lige meget hvad du gør. Det vigtigste er at sætte sig ned med sin fremtidige roommate, og skriver ned præcis hvad der forventes.

Det kunne være af praktiske ting såsom rengøring, madlavning osv. Sørg for at skrive ned hvad i forventer af hinanden. Planlæg eventuelt en månedlig oprydningsdag, hvor alt gøres grundigt rent.

Både det at bo alene og bo sammen med andre kan blive en fantastisk oplevelse! Her på FarvelMor.dk ønsker vi dig god held med valget.