Hjælp til lektierne

Når der flyttes hjemmefra for første gang, så er det ofte i sammenhæng med et nyt studie. Det involverer ofte lektier, som samtidig kan være rigtig svære. For at løse det problem, har vi her samlet nogle steder der kan fås hjælp.

1. På Internettet

Der findes en masse hjemmesider hvor du kan få hjælp. Et eksempel kunne være GodeKarakterer.dk, hvor der kan findes hjælp til alle de vigtigste fagområder (selvfølgelig kan hjælp til universitetet være noget begrænset). Der er også et forum hvor man kan søge lektiehjælp.

2. Læsegrupper

På studiet, især på videregående uddannelser, så er læsegrupper rigtig populære. Her er det meget normalt at samles 2-5 stykker, og lave lektier sammen. Her kan alle hjælpe hinanden, og dermed blive hurtigere færdige med opgaverne.

3. Spørg i fælleskøkkenet

Da jeg boede på kollegiet Kampsax var jeg så heldig vi var en del som studerede fag der var ret ens. Det gjorde at hvis en havde et problem, så kunne vi på køkkenet spørge hinanden. Prøv at se om du også kunne få noget hjælp på køkkenet – måske ved folk mere om dine emner end du havde regnet med?

4. Gør dig venner med nogle ældre studerende

Et fantastisk tip, er at gøre sig venner med nogle studerende fra de ældre årgange. De forstår ofte alle emnerne langt bedre, og så kan man via Facebook eller mobilen få hjælp til det meste. Mød derfor op til fredagsbaren og se om du kan få nogle nye venskaber!