Stå op om morgenen

For nogle er det måske en overraskelse – men mor flytter ikke med så hun kan vække dig om morgenen. Du skal derfor – selvfølgelig – selv stå op om morgenen? Men spørgsmålet er så bare – hvordan gør du lige det?

Masser af vækkeure

En meget oplagt måde at komme op om morgenen er at bruge en MASSE vækkeure. Ofte har jeg brugt 3 forskellige vækkeure, som sørger for at jeg kom op. Det er oplagt at bruge mobilen også nogle forskellige små alarm klokker som du har.

Sørg for at stille disse vækkeure langt væk fra sengen. Hvis du kun bruger din telefon og har den i sengen, så er det alt for nemt at snooze videre.

Planlæg dagen i forvejen

Det kan være svært at hoppe ud af sengen hvis du ikke har en konkret ”to do plan”. For mange er det ret klart hvad man skal om morgenen – Afsted til arbejde eller studiet.

Men hvis det er sådan at du ikke skal møde om morgenen, så er det en fremragende ide at have en klar to do plan. Det gør at du har noget at stå op til. Du kan eventuelt sørge for at det første du skal om morgenen er noget utrolig spændende, så du har noget sjovt at stå op til.

Planlæg noget vigtigt tidligt på dagen

En af de mest effektive måder at komme op på, er at have noget man SKAL. Til daglig kan de fleste komme nemt op da der er skole, job og lignende – men hvis man f.eks. laver en aftale med at man skal mødes med en kl. 9 om morgenen, så er sandsynligheden for man sover over sig væsentligt mindre.

Læg et vækkeur på badeværelset

Da mange går i bad som det første om morgenen, så er det oplagt at lægge et vækkeur i badet. Så er det næsten nemmere at hoppe i bad, end at gå i seng igen. Især fordi det nu er lidt koldt når du alligevel er kommet op – så kan du lige så godt få dig et varmt bad og vågne.

Åben vinduerne som det første

Så kommer der frisk luft ind – du bliver friskere ved hjælp af noget frisk luft.

Læg tøjet klar

Hvis du lægger tøjet klar fra om morgenen – og lægger det tæt på sengen – så er det oplagt at tage det på. På den måde går undskyldningen med ”jamen det er jo koldt” ikke – og du kommer i gang med dagen!