Undgå fastfood når du flytter hjemmefra
Den klassiske fejl der begås af mange som flytter hjemmefra første gang, er at fastfood bliver benyttet – lidt for ofte. Problemet er lidt at det smager godt, det er super nemt og det er ikke så meget dyrere end at lave mad selv (i hvert fald på overfladen). Så selvom det ikke nødvendigvis er fordi det er det man vil, så kan det nemt ende med fastfood.
Spørgsmålet er så bare, hvad kan man gøre for at undgå det? Når deres købes fastfood, så handler det selvfølgelig om at blive mæt. Og det må gerne smage lidt godt. Derudover er det nok ikke en aften hvor der er det vilde overskud til at lave en 3-retters menu i køkkenet.
Nu skal vi kigge på nogle små ting du kan gøre for at undgå fastfooden.
Altid hav rugbrud og pålæg i køleskabet
For nogle er undskyldningen at ”der var jo ikke andet i køleskabet”. Ved som minimum altid at have rugbrød og noget pålæg, så ryger den i hvert fald.
Altid hav lidt lækkert pålæg
En kedelig rugbrødsmad med den billige spegepølse nede fra Netto, inspirerer ikke nogen mennesker. Det er derfor en rigtig god ide at have noget lækkert pålæg i lejligheden – så bliver det lidt mere tillokkende at hoppe på rugbrødsvognen.
Tænk madder som:
- Ristet rugbrød med leverpostej og lidt rå løg
- Rugbrød med æg, tomat og en smule mayonnaise
- Rugbrød med ost og pesto
- Rugbrød med makrel
Med lidt kreativitet, så kan du sikkert finde på en masse mader du ikke nødvendigvis laver til daglig, men som fungerer super god i mangel af bedre.
Dybfrosne retter
Om det er et godt alternativ til fastfood i forhold til at få sund mad, det kan nok diskuteres.. Men dybfrosne retter kan være rigtig gode. Et godt eksempel er det frosne biksemad som fås i mange butikker – det har været et sikkert hit for rigtig mange på kollegiet Kampsax da jeg boede der.
Der findes rigtig mange forskellige muligheder, som der altid kan laves på meget kort tid.
Nemme retter – de findes altså
Selvom man ikke gider lave mad, så kan du sagtens lave rigtig gode og velsmagende retter på 5-10 minutter. Her er der nogle eksempler:
- Kog noget frisk spaghetti (fås i næsten alle supermarkeder) i 3-5 minutter, steg bacontern og hæld bechamelsause over det (købes færdigt i de fleste butikker)
- Smid noget opskåret kylling sammen med frosne grøntsager på panden. Hæld evt. en smule soya på
- Smid nogle kyllingelår i ovnen sammen med nogle frosne kartofler (smid det ind, vent 30-40 minutter, win)